Kære alle,
Denne konkurrence er nu afsluttet !
Vinderne af 2 billetter til “The Way Back” blev:
Gitte Høgh og Anita Ravn
Vinderne bliver kontaktet direkte.
Du kan se traileren og læse mere om filmen her
(Billetterne kan benyttes fra d. 4. april og kan ikke ombyttes til kontanter)
God fornøjelse
MovieZoo.dk
6 Comments
Julen 2009. Jeg sprang frokosten over fordi jeg skulle skynde mig til lufthavnen så jeg kunne komme hjem til mine forældre og holde jul. Det sneede en smule i København, men ikke noget særligt. Jeg overvejede om jeg skulle tage en taxa til lufthavnen, men bestemte mig for at de to kufferter og tasken måtte slæbes ned til bussen for at spare pengene. Jeg kommer ombord i bussen og skifter senere til en Metro. Stadig i god tid til flyet. Lige indtil Metroen holder stille.
Vi holder der noget tid og kører så endelig. Pyhh, der er stadig tid… To stationer senere stopper toget igen. Og vi bliver smidt ud. Hmm… Nå vi må se hvad der sker. Jeg har tid endnu. Da der efterhånden er stoppet 3 tog på stationen og den er overfyldt med mennesker bestemmer jeg mig for at gå ned og finde en taxa. Der er kun 3 stationer til lufthavnen, men med så meget bagage når jeg aldrig frem uden. Det er der imidlertid mange der har bestemt sig for at gøre. Så jeg venter og venter og venter….
Endelig får jeg en taxa og imens kommer der et par løbende hen imod mig og spørger om de ikke må komme med. Jo jo, men vi kører altså til indenrigs. De accepterer og vi kommer endelig ud til lufthavnen. Den søde taxachauffør vælger mod reglerne at holde ind til siden og lade dem komme ud og de stikker mig penge til hele turen og drikkepenge. De var lykkelige for de var meget tæt på at komme for sent til et flyt til USA.
Jeg når fint hen til indenrigs (godt man har lært at være i god tid). Jeg tjekker ind og vi kommer ind i flyet til tiden. Et halvtomt fly da mange er fanget i Metroen. Stakkels dem – med to dage til jul er jeg spændt på om de finder en anden mulighed.
Jeg når lige at skrive en SMS til min far med besked om at det ser ud til vi kommer afsted til tiden, da kaptajnen kalder ud med besked om at vi først skal afises og derefter vil vi lette og flyve mod Aalborg. Og efterfølgende vil vi så cirkulere rundt indtil vi kan lande i Aalborg for der er slem snestorm deroppe.
Turen til Aalborg tager normalt ca. en halv time, men vi endte med at sidde i flyet 3½ time. Efterfølgende tog det mig og min far næsten en time at køre de ca. 10 km. hjem fra lufthavnen. Jeg takker bare min dejlige far for at han var forberedt og havde købt en sodavand og lidt slik for han mente nok at jeg var sulten. Og min mor havde maden klar da vi kom hjem. Hendes mad er altid fantastisk, men efter sådan en tur var det om muligt endnu bedre…. Det blev en dejlig jul…
Min historie er ikke ligeså slem som Gittes, men here goes.
Det er en 10-års tid siden. Vi var i Odense for at spille 2. Divisions Billard mod Bristol Odense, og det trak ud med at blive færdige. Tror klokken var blevet henad 16.30 før vi kunne sætte næsen hjemad mod Nørresundby.
Desværre var det blevet rigtigt tåget, så det galt om at finde et par baglygter, og så ellers holde sig bag dem. Desværre var marchhastigheden omkring 40 km/t, så en tur der normalt kan gøres på 2½ time, tog 7 timer. Vi var hjemme kl. 23.30, efter at være taget afsted kl. 08.00 – Det var sgu en lang tur.
Den længste tur hjem, var på weekend hos min kæreste, og blev ringet op at min mor var kommet alvorligt til skade og hun lå på Herning sygehus. Jeg sad i Vordingborg. Turen hjem tager normalt ca. 3 timer at køre i bil. Men den dag over storebælt og fyr føltes som en evighed. Nok kan fyn føles lang, men det var igen ting i forhold til hvor lang den var denne dag.
Som om det ikke var nok at turen var lang, blev det værre når man skal køre fra vejle til Herning, her er de i gang med at lave en mortor vej, og derfor var det vejarbejde, og sænket fart der gjorde turen endnu længer. så efter godt 5 timer i bilen nåede jeg frem til sygehuset. hvor vejen så var at finde min mor så jeg kunne så hvordan hun havde det efter en uheldig ulykke. nu næsten 2 år senere er hun er hun næsten uden meen, jeg er bare glad for at jeg har min mor endnu.
Jeg havde været i biografen med min veninde og hendes familie, som jeg ikke kendte så godt altså familien. Jeg skulle køres op på den campingplads mine forældre var på. Kort tid efter vi var kørt fra Aalborg faldt min veninde i søvn, så sad jeg bare der. Hendes far kendte en smut vej, som så viste jeg at ende helt ude ved limfjorden ude midt i klitter og langt fra alting. Det tog flere timer ekstra at komme tilbage til campingpladsen hvor mine bekrymrede forældre ventede, da det var før mobil telefonen var så udbredt. Det var ikke nogen speciel beghagelig tur for mig og min veninde sov på hele turen.
Mit første barn blev født d. 27 november 1999. Hun var en lille sveske på 2400 g. Hun var født for tidligt.
Vi fik lov til at tage hende med hjem fredag d. 3 december 1999. Problemet var bare at der blæste en orkan.
Dette blev uden tvivl den længste tur, jeg har været på. Turen fra Viborg sygehus og hjem tager normalt 25 min. Denne dag tog det næsten en time. Træer og grene fløj om ørene på os. Da vi endelig kom hjem, kom vi hjem til et hus uden strøm.
” Kør ALDRIG hjem fra sygehuset med et nyfødt barn i en orkan”
Jeg arbejder i Malmø et par gange om ugen og i vinters havde jeg (som så mange andre) en meeeget lang tur hjem. Sne og klatte veje gjorde Køge Bugt motorvejen til et sandt kaos. Det tog mig således 3½ time at komme hjem, en tur der normalt tar en time. Jeg havde således tid til at sidde og sende sms’er og alt muligt andet i bilen, tiden skulle jo gå med noget, når man holdt der på motorvejen.